Kursusbeskrivelse
Dine medstuderende siger…
Kursusbeskrivelse
Dette kursus er vores store teorikursus, der er målrettet Mikroøkonomi-delen af pensum i faget Samfundsøkonomi til HA(jur) på AU. Videopakken følger altså den første del af pensumbogen svarende til kapitel 1-19.
Gennemgangen følger bogen kapitel for kapitel således, at du altid har styr på pensum uanset, om du har læst det relevante kapitel i lærebogen eller har været til den forelæsning, hvor kapitlet blev gennemgået. På kurset forklares teorien altså "fra bunden af", hvorfor vi ikke forudsætter, at du har læst pensum. Når det så er sagt, anbefaler vi naturligvis stadig, at du er aktiv på din uddannelse.
Den amerikanske pensumbog "Economics" er en meget omfattende og teoretisk lærebog der hvert år frustrerer utroligt mange studerende. Flere studerende har igennem årene efterspurgt, at Aspiri lavede en samlet videopakke, der kunne hjælpe de studerende med at forstå pensum på en effektiv og eksamensrelevant måde. Dette er formålet med dette kursus/videopakke. Samtidig med teorigennemgangen så gennemgår underviseren relevante øvelsesopgaver, som knytter sig til den teori der gennemgås.
Fagoversigt over kurset
Kurset følger pensumbogen "Economics", og vi har delt videogennemgangen op i følgende dele (emner/kapitler):
- Kapitel 1-3: Udbud og efterspørgsel.
- Kapitel 4: Elasticitet.
- Kapitel 5-6: Markedseffektivitet og offentlig intervention.
- Kapitel 7: Internationale markeder og handel.
- Kapitel 8: Forbrugsvalg.
- Kapitel 9-10: Produktions- og omkostningsteori I.
- Kapitel 9-10: Produktions- og omkostningsteori II.
- Kapitel 11: Fuldkommen konkurrence.
- Kapitel 12: Monopol og prisdiskrimination I.
- Kapitel 12: Monopol og prisdiskrimination II.
- Kapitel 13: Monopolistisk konkurrence.
- Kapitel 14: Oligopol og spilteori.
- Kapitel 15-16: Offentlige goder og eksternaliteter I.
- Kapitel 15-16: Offentlige goder og eksternaliteter II.
- Kapitel 17-18: Produktionsfaktorer - arbejdsmarkedet I.
- Kapitel 17-18: Produktionsfaktorer - arbejdsmarkedet II.
- Kapitel 19: Usikkerhed og information.
Efter gennemførslen af kurset vil du have styr på de vigtigste pointer indenfor Mikroøkonomi-delen af pensum. Bemærk, at kurset altså ikke dækker Makroøkonomi-delen af pensum.
Kort om underviseren
Underviseren Stephan er uddannet Cand. merc. fra CBS og er bredt anerkendt som en af Danmarks bedste økonomiundervisere. Han underviser omkring 500 timer årligt ved fysiske fremmødekurser og er også forfatter til Aspiris Kompendium i Managerial Economics. Stephan arbejder til dagligt som adm. direktør, og han blev i 2016 udnævnt til et af de 100 største erhvervstalenter i Danmark. Læs om det her: Berlinske Business Talent 100.
God fornøjelse med kurset!